Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Sophieskolen
Mobil menu

Skolens profil

Velkommen til Sophieskolen

Og velkommen til et nyt kapitel i dit barns liv.

Om du skal starte dit barn op i 0. klasse eller flytte dit barn til en af de andre årgange, er skolevalget af afgørende betydning for, at det skal lykkes.

En skole er fyldt med et utal af daglige møder, som alle er medvirkende til at skabe balance mellem læring/udvikling og trivsel.

Vi er en stor skole, som er afdelingsopdelt. Et rigtig godt udgangspunkt for en tryg skoledag.

" 4 små " skoler opdelt i 0 - 5, 6 - 7, 8 - 9 samt et UC, som er et centralt visiteret specialtilbud. Derudover har vi en MOF klasse, hvor nytilkomne elever uden for EU bliver tilbudt skolegang - det er fra 6. klasse.

Skolen er befolket af ca. 670 elever og ca. 90. voksne. Det som fysisk " binder " skolen sammen, er vores fællesområder og fagområder.

Vi har også en stor og velfungerende kantine, hvor der arbejder 12 - 14 voksne. Skovkøkkenet er en del af den sociale virksomhed og en del af det rummelige arbejdsmarked.

Alt, hvad vi foretager os bygger på vores 5 værdier, som er : Tillid, åbenhed, fællesskab, kreativitet og læring.

Som skoler vi optaget af, at vi i samarbejde med forældrene og eleverne skaber de bedste rammer for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker.

For at understøtte dette, har vi sat forskellige projekter i gang, som i overskrifter hedder : " flerstrengede fællesskaber, DGI-profilskole, talentudvikling, EFA som er et internationalt samarbejde "

Sophieskolen har stor fokus på at udfordre eleverne fagligt, så de bliver så dygtige de kan, men det virker kun, hvis der samtidig er stor fokus på trivslen.

Trivsel

Der arbejdes med koncepterne " fri for mobberi " og "  Stærke sammen ". Skolen deltager i den årlige " trivselsdag ", hvor materialet fra Red Barnet benyttes.

Udover skolens trivselsvejleder har Sophieskolen ansat en trivselscoach, som tilbyder samtaler, både individuelt og i grupper.

Sophieskolen har Guldborgsund kommunes sorggruppe, for børn som har mistet.

SFO

Vores SFO giver eleverne et sjovt og udfordrende tilbud i trygge rammer.  I vores SFO udvikler og afprøver børnene deres sociale evner. Børne har mulighed for at vælge en bred vifte af inden- og udendørs aktiviteter til hver eneste dag. Vi laver en masse sociale arrangementer, og en gang om måneden har vi et aften arrangement for både børn og forældre.

Denne korte intro kan kun opfattes som appetizer - kom og besøg os på skolen i stedet.